Opvækst i hjem med alkoholmisbrug

Er du vokset op i en familie, hvor den ene eller begge dine forældre havde et misbrug af alkohol, har det konsekvenser i dit liv som ung/voksen. I din barndom var der meget der ikke fungerede i dit hjem og du har skulle bære en tung byrde på dine skuldre. I et hjem med misbrug, er det misbrugeren der er i centrum og det betyder at barnet ikke får den anerkendelse og omsorg der skal til for at leve et meningsfuldt liv. Du kan formentlig genkende følgende:

  • At du har svært ved at sætte ord på dine følelser
  • At du bakser med lavt selvværd
  • At du har svært ved at være i nære relationer
  • At du har svært ved at bede om hjælp
  • At du ofte føler dig forkert


Terapi kan bidrage med at skabe en forandring i dit liv. Du kan have nogle stærke adfærdsmønstre med dig, som gør at det er vanskeligt for dig at leve det liv der giver mening for dig. Ved at vi sammen undersøger og får sat ord på de mønstre og hvad de kommer af, kan de omformes til et mere kærligt blik på dig selv og heri ligger nye indsigter og muligheder for at gå en ny vej.