Hvorfor terapi?

Der kan være mange grunde til at gå i terapi. Vi er alle forskellige og unikke. Vi har det til fælles, at ingen er skabt til at kunne klare alt selv. 

Alle mennesker oplever besværligheder eller andet der er tungt at bære på. 

I terapi hos mig får du sparring og støtte til at komme videre i livet. Det kan være du ønsker at forstå dig selv bedre, altså ønsker indsigt i hvorfor du føler og handler som du gør.  Ved at opnå større indsigt, kan du styrke og udvikle dig i dine relationer.  

Målene for at gå i terapi kan være vidt forskellige. 

Du kan måske genkende dig selv i følgende: 

Måske oplever du at du sidder fast i noget der ikke er rart for dig at være i, det kan være et forhold eller andre familiære vanskeligheder hvor du har svært ved at sige til og fra.

Måske er det svært for dig at løse konflikter og sætte grænser? 

Du trives ikke i livet, hvor du står nu? 

Måske går du rundt med en følelse af at føle dig forkert og ikke rigtigt ved hvad det præcis handler om?  Det kan være du har svært ved at mærke dig selv og finde ind til hvad der er væsentligt og værdifuldt for dig?

Du kan være nysgerrig på hvad du har med i din rygsæk, hvad dit levede liv har af betydning for dit nuværende liv?  Ofte har vi noget med os, som forhindrer os i at leve livet fuldt ud.

Måske har du et ønske om at få sat fokus på dine følelser og behov, så det bliver lettere for dig at træffe et vigtigt valg. 

Uanset hvad du står med og er i tvivl om jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig for en uforpligtende snak. Uanset om det er en enkelt uformel snak eller et forløb hos mig, har jeg naturligvis tavshedspligt.