Hvordan arbejder jeg

jeg arbejder oplevelsesorienteret på et psykodynamisk grundlag. Det betyder, at  jeg i samtalerne tager udgangspunkt i hvor du er i livet her og nu og hvilke betydning det har for dig. Nogle gange skaber det  god indsigt at se bagud og derfor er jeg også nysgerrig på hvordan dit liv  har påvirket hvordan  du lever i dag.

Skal vi nødvendigvis tilbage og snakke barndom? Nej, det skal vi ikke  Et tilbageblik på livet kan dog som regelt give et godt indblik for os begge to, så vi kan få øje på indgroede mønstre og oplevelser som kan spænde ben for måden du gerne vil leve dit liv på. 

Terapi er et samarbejde mellem du og jeg, derfor er det vigtigste i terapien den relation vi to har. Relationer kan være helbredende og jeg bruger min medmenneskelighed og faglighed til at møde dig der hvor du er lige nu og tilbyder dig et trygt og fortroligt rum til vi sammen kan undersøge og tale om hvad der er vigtigt for dig. 

Det første møde

Jeg forventer ikke du har forberedt noget når du kommer til den første samtale. I fællesskab vil vi finde ud af hvad du ønsker hjælp til. Det kan være at du helt konkret ved hvad det er du har brug for at tale med mig om. Måske er du ikke helt klar over hvad det handler om, men går  rundt med en følelse af at der er noget i livet der ikke er som det skal være og har svært ved at sætte ord på det.

I den første samtale, vil vi sammen forsøge at finde ind til hvad det er. 

Nogle gange er det nok med få sessioner, andre gange et længere forløb. 

De følgende sessioner

Her vil vi sammen undersøge det der er vanskeligt for dig. Det er væsentligt at vi både bruger tid på at gå i dybden med det der er svært, men også ser på hvordan du fastholder dine ressourcer, så du finder mod og styrke til at ændre det der er svært. 

Med øget selvindsigt og forståelse for hvorfor du handler, tænker og føler som du gør, får du mulighed for at tage styring i dit liv og ændre det der er besværligt. 

Efter en endt session er det helt normalt at du måske har brug for at være alene med dig selv. Giv dig selv tid og ro til at mærke efter hvad der er gavnligt for dig. Det kan f.eks. være en gå tur eller lytte til musik du kan lide. Der kan være tanker og følelser som har brug for at rodfæste sig. Intet er mærkeligt eller forkert. Du kan vælge at skrive tanker ned og eventelt medbringe det til næste gang vi ses.